Går du med en drøm om at tage på en backpacking rejse? Så kan du blive meget klogere på hvad du skal bruge, for at realisere drømmen. Faktisk behøver du ikke det vilde udstyr, og drømmen er måske derfor ikke så langt væk som du tror. Alt du behøver er en god rygsæk, en letvægtssovepose, tøj til alt slags vejr, en god portion motivation og godt humør.
Rygsæk og letvægts sovepose
Det essentielle for at tage på en backpacking rejse, er en rygsæk til at bære dine ting og en letvægts sovepose, så du kan få en komfortabel søvn alle nætter.
Når du skal vælge en rygsæk til at backpacke, er det vigtigt at du vælger en med mange liter, så du har plads til alle dine ting. Du skal tænke det sådan, at din rygsæk er det eneste opbevaring du har, og der skal derfor være plads til alt du medbringer- og eventuelt køber på turen. Herunder tøj og sko til alt slags vejr, toiletsager, elektronik mv.
En letvægts sovepose kan ofte sættes fast uden på tasken, og er en fordelagtig investering for backpackere. Dette grundet, at man på en backpacking rejse aldrig helt ved hvor man kommer til at sove, og derfor er det rart at have en sovepose som man ved er ren og komfortabel, så man kan sove trygt. Ligeledes er det vigtigt at soveposen er letvægts, for at du ikke tilføjer unødvendig vægt til rygsækken.
Motivation og humør
Ligeså vigtigt som udstyr, er motivation og humør. Selvom en backpacking rejse er en uforglemmelig oplevelse, kan det også til tider være hårdt. Dette grundet besøg af fattige kulturer, savn til familie og venner, følelser og tanker, samt kan det være en fysisk hård oplevelse. Men alt dette kan man overvinde med motivation og humør, som får en til at forsætte eventyret og opleve fantastiske ting.